Rødspætte

Tilberedningstid 30-60 minutter

Fremgangsmåde

Det er lidt svært med mængderne i denne opskrift. Kig med på filmen, når jeg laver retten, men ellers er det op til dig, hvor godt du kan lide kapers og citronfileter etc. Håber det giver mening... 

Start med at brune smørret, ved at piske det over høj varme, til vallen begynder at brune. Sluk for varmen, når der dufter af nødder. 

Bølg dine ærter, og hak skalotteløget. 

Skær skrællen af citronen helt ind til frugtkødet. Skær så ned mellem hver membran, og vip hver filet ud af citronen. Gem dem for sig. 

Rist mandelflagerne af på panden, til de er flot gyldne. 

Nu til fisken. Kom godt med smør på en varm pande. Når det er bruset af, kommer du rødspætten på, med den pæne overside nedad. Steg fisken færdig på begge sider. Afhængigt af størrelsen skal den have 5-8 min. på hver side. Men en hovedregel er, at når du trykker på kødet ved rygbenet, skal de falde let fra benet. Men tryk ikke for meget, for så bliver den jo bare grim ;) 

Anret fisken på en tallerkenen, og bland al garnituren i den opvarmede brunede smør, undtagen nødderne og citronfileterne. 

Hæld alt udover fisken, og drys citronfileter og nødder over til sidst... 

Spis evt. en lille kartoffel til... 

Ingredienser

4 personer
  • Rødspætte

  • 4 stk. rødspætter
  • 400 gram smør
  • 2 håndfulde friske ærter
  • 4 tsk. kapers
  • 2 stk. skalotteløg
  • 2 st. citroner
  • 4 spsk. mandelflager
  • 4 spsk. hakket persille

Billeder fra opskriften

Kommentarer

  • Kirsten d.

    Anbefalet stegetid bør anføres.

    • Jesper Vollmer

      Hej Kirsten
      Det kan jeg godt prøve at skrive ind. Det er bage meget forskelligt afhængigt af tykkelsen på fisken. Men jeg skal prøve at guide.
      Jesper

  • Peter K.

    Hej Jesper,
    Vi er nye medlemmer af klubben 😊
    I tirsdags bankede det på vores døren i Rebild kommune. Fiskemanden fra Skagen stod i døren og tilbød alt godt fra havet. Min mand gik straks ud og købte alt godt fra havet og vi fik b.la friske rødspætter som vi tilberedte efter din opskrift, jeg / vi må sige, at det er i hvertfald ikke sidste gang vi laver den ret igen... det smagte vidunderligt

    • Jesper Vollmer

      Sådan Peter...
      Er det ikke bare s....godt med de citronfileter der? Det blæser lige munden helt igennem med friskhed. Jeg er tosset med det.
      Jeg var selv med Annette i havnen forleden og hente fisk. Man får SÅ meget mere for pengene ved at lige hente det selv. 2 torsk, 5 pighvar og 2 rødspætter for 500,-
      Nyd din sommer (forhåbentlig med flere fisk)
      Jesper

  • Peter K.

    I dag skal vi prøve med laks 😲😋

  • Hellen G.

    Kan jeg bruge rødspætter, der ikke er flået?
    Har et par stykker i fryseren.
    De er renset , men ikke flået.
    Det kan jeg ikke finde ud af

    • Jesper Vollmer

      Hej igen...
      Nu ved du, hvorfor jeg svarer så sent... ☺️
      Jeg tror skindet bliver for sejt at spise, men jeg har faktisk aldrig prøvet.
      Hvis du prøvede alligevel, må du gerne lige fortælle mig, om det blev spiseligt 😜
      Bedste hilsner
      Jesper

  • Hellen G.

    Nej! Ikke godt!
    Jeg skulle have dampet dem?😊

    • Jesper Vollmer

      Nå øv... men så ved vi det ☺️
      Jesper

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.